Nødsituation

112 , 114 eller 1813

Human Values - Ring 114 og 112

KEND DIT NØDNUMMER

Når du har brug for hjælp, er det vigtigt, at du ved, hvem du skal ringe til. For hvornår skal du ringe 1-1-2 eller 1-1-4?

Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste ende liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand.

Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2 møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer fx 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, fx hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, fx cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser.

Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

Husk også at hente 112-app’en til din smartphone, det gør det nemmere for alarmcentralen at vide præcist hvor du ringer fra.

Akuttelefonen 1813