HUMANVALUES.DK - Hvorfor få sig et førstehjælpsbevis?

"Under 5 % af Danmarks befolkning er i besiddelse af et gyldigt førstehjælpsbevis."
- Førstehjælpsundervisning - hvis du vil gøre en forskel

Hvorfor få sig et førstehjælpsbevis?

Human Values Førstehjælp

I Danmark får ca. 3500 personer hvert år hjertestop uden for et hospital. Af dem forlader ca. 210 personer hospitalet i live. Derfor er det vigtigt at kunne førstehjælp, da det er altafgørende at kunne holde hjertet igang indtil lægehjælpen kommer. Ved hurtig og effektiv førstehjælp kan chancerne for at overleve stige til op mod 60 procent. Risikoen for at blive vidne til et hjertestop på arbejdet, i fritiden eller i hjemmet er lille, men kan ske for alle. Når vidnerne udviser rettidig omhu kan de redde liv.

Vil du kunne være i stand til at redde en af dine nærmeste?

Ved hjertestop falder chancen for overlevelse med 10 % pr. påbegyndt minut hvis ikke der gøres noget. Dvs. at chancen for overlevelse, UDEN hjertemassage, næsten er nul efter 10 minutter. Da den gennemsnittelige responstid for en ambulance i Hovedstadsområdet i 2011 varierer fra 5,38 min. til 8,01 min. kan man derved øge offerets chance for overlevelse med 50-80 %, i forhold til at der ikke bliver gjort noget.
Der vil senere komme noget videomateriale, der giver dig tips til hvordan du skal forholde dig, hvis uheldet er ude.

 

© Jan W. Hansen, Humanvalues.dk
Webdesign af Mads Heitmann, Supporting.dk